-
1 spise
* * *I. (en -r) food;( ret) dish.II. * eat ( fx bread, meat; there was nothing to eat),( uden objekt oftest) have breakfast (, dinner etc) ( fx we have dinner at eight), have a meal ( fx have a meal at a restaurant),(især am) eat;( tage næring til sig) eat ( fx he was too ill to eat),F take nourishment ( fx the prisoner refused to take nourishment);[ en restaurant hvor man spiser godt] a restaurant where the food is good;[ hvornår skal vi spise?] what time are we eating (, having dinner etc)?[ hvornår spiser I?] when do you have your meals (, dinner etc)?[ når vi spiser] at mealtimes;[ skal vi snart spise?] is dinner (etc) nearly ready?[ han spiser meget] he eats a lot, he is a great eater;[ spise sig mæt] have enough to eat, eat one's fill;[ med præp, adv:][ spise af en tallerken] eat off (el. out of) a plate;(fig) be eating out of his (, her etc) hand;[ spise en af med] fob (el. palm) somebody off with ( fx promises);[ spise hos en]( enkelt måltid) have a meal with somebody ( fx come and have a meal with us), have dinner (etc) with somebody, dine (etc) with somebody;( være på kost), se ovf;[ spise op] eat up;[ spise noget op] eat something up;(dvs bruge dem på mad) spend all the money on food;(dvs bruge den) run through a fortune;[ spise til aften (, middag)] have (one's) supper (, dinner);[ spise kylling til aften (, middag)] have chicken for supper (, dinner);[ spise en ud af huset] eat somebody out of house and home;[ spise ude](dvs ikke hjemme) eat out, dine out. -
2 med
I -et, =1) визирная линия, линия цели, мор. створ, линия створаgå i et med — идти (держать курс) на...
ta med på noe — брать направление на что-л., прокладывать визирную линию на что-л.
3) район рыбной ловли в море (находимый по створу вех, стоящих на берегу)4) цель, намерениеII advвместе, указывает на:1) соучастие в передвижении, в руководстве; нахождение где-л. вместе с кем-л.:med meg (deg —, ham, henne, oss, dere, dem) вместе со мной (с тобой, ним, ней, нами, вами, ними)
а) он последовал за нами (ними и т. д.)2) соучастие в работе, деятельности вместе сvære med på no — e
а) участвовать в чём-л.б) согласиться с чем-л.3) принадлежность к коллективу, группе лиц:vil De være med — ?
а) вы хотите войти в состав (группы, компании)?б) вы хотите принять участие в (чём-л.)?III prepуказывает на:1) совместность, участие в одном и том же действии, а также сопровождение лица кем-л. с, соgå hånd i hånd med én — идти за руку с кем-л.
le(i)ke (spise, tale — и т. д.) med én — играть (есть, разговаривать и т. д.) с кем-л.
sammen med én — вместе с кем-л.
ta farvel med én — прощаться с кем-л.
2) наличие чего-л. в чём-л. или обладание чем-л:3) орудие, средство, при помощи которого совершается действие; переводится творительным падежом без предлога:med en kniv (saks —, ljå, penn) ножом (ножницами, косой, пером)
4) способ или средство передвижения; переводится творительным падежом без предлога или с предлогами на, в, поfare med trikk (tog —, jernbane, bil) ехать трамваем, на трамвае (поездом, на поезде, по железной дороге, на автомашине)
5) сопутствующее обстоятельство, состояние, при котором совершалось действие сmed unntagelse — за исключением (чего-л.)
6) сходство, равенство с кем-л. сjevnføre med én — сравнивать с кем-л.
7) одновременность действия:med ett — сразу, вдруг
med — 50% на 50%
9) диал. наличие, нахождение среди людей или предметов, определяемых прилагательными в сравнительной и превосходной степени с, средиvære med de eldre (yngre —, beste, verste) быть среди старших (младших, лучших, худших)
-
3 med
I substantiv II præposition1. medKan du gå på teatern med mig på tisdag?
Kan du gå i teatret med mig på tirsdag?
2. med hjælp af4. som angiver hvad man føler når man siger eller gør noget (sorg, tilfredshed, trivsel, træthed m.m.)5. bruges sammen med verber for angive en vis aktivitet/virksomhedDet är nåt (något) konstigt med Annies äldsta dotter!
Der er noget underligt ved A's ældste datter!
Samtidig med, som en følge af
Med al ret, helt retfærdigt
Med ens, med ett
III adverbiumNår man tænker på, med hensyn til
1. verbum + med (betonet)=gøre noget sammen med nogenFår vi följa med?
Må vi komme med?
2. verbum+ med (betonet)=være enig med nogenHåller du inte med om det?
Er du ikke enig?
Tänk, det tycker vi med (mä)
Mats är helt med på saken (M. är med)
M. er helt med på den, er enig
Moren er syg, og det er faren også
-
4 med
I substantiv II præposition1. medKan du gå på teatern med mig på tisdag?
Kan du gå i teatret med mig på tirsdag?2. med hjælp af4. som angiver hvad man føler når man siger eller gør noget (sorg, tilfredshed, trivsel, træthed m.m.)5. bruges sammen med verber for angive en vis aktivitet/virksomhedDet är nåt (något) konstigt med Annies äldsta dotter!
Der er noget underligt ved A's ældste datter!Særlige udtryk:Samtidig med, som en følge afMed al ret, helt retfærdigtMed ens, med ett
Når man tænker på, med hensyn tilIII adverbium1. verbum + med (betonet)=gøre noget sammen med nogenFår vi följa med?
Må vi komme med?2. verbum+ med (betonet)=være enig med nogenHåller du inte med om det?
Er du ikke enig?Tänk, det tycker vi med (mä)
Mats är helt med på saken (M. är med)
M. er helt med på den, er enigMoren er syg, og det er faren også -
5 feed
fi:d 1. past tense, past participle - fed; verb1) (to give food to: He fed the child with a spoon.) gi mat, fôre; amme2) ((with on) to eat: Cows feed on grass.) beite, gresse, ete2. noun(food especially for a baby or animals: Have you given the baby his feed?; cattle feed.) mat, føde- fed upfôr--------fôre--------mateIsubst. \/fiːd\/1) fôr, beite2) fôring3) porsjon fôr, (fôr)rasjon, porsjon mat4) ( hverdagslig) måltid5) (amer., hverdagslig) mat, føde6) ( teknikk) mating, tilførsel, påfylling(smateriale)7) lading (av pistol)8) mate-9) ( elektronikk) mating, framføringbe off one's feed ( hverdagslig) ikke ha matlyst være nedslått, deppa være sykbe on the feed ( om fisk) nappehave a good feed få seg et solid måltidout at feed ute på beiteput on the feed bag ( hverdagslig) spise (et måltid)II1) ( elektronikk) mate2) fôre, gi mat tilgi hestene havre (å spise) \/ fôre hestene med havre3) bespise, gi mat til4) fø, (liv)nære5) mate, gi bryst6) gi næring til7) ( overført) gi næring til8) forsyne, tilføre, mate, fylle på, fylle i9) ( om elv) ha sitt utløp i, forsyne med vann10) beite, gresse12) (spøkefullt, om person) ete, hive i segbe fed by få tilløp frafeed a forward with passes ( sport) sende pasninger \/ passe til en løperfeed into gå inn ifeed off fete opp beite på, spise av bruke som beitefeed on livnære seg på, leve av( overført) leve på, glede seg overfeed one's eye with something la øyet fråtse i noefeed one's face ( slang) slenge i seg matfeed somebody with something mate noen med noefeed somebody's vanity smigre noenfeed something into\/in\/to something mate noe inn i noe, fylle noe inn i noefeed the fire legge (mer) ved på ilden, holde ilden ved likefeed the fishes være sjøsyk, mate krabbenefeed up fete oppfeed with mate med, forsyne medmany mouths to feed mange munner å mette -
6 kirsebær
-et, =man skal ikke spise kirsebær med de store — погов. пеший конному не товарищ ( букв. не ешь вишни вместе с богатыми)
det er risikabelt å spise kirsebær med de store — погов. с пьяным не бранись, с богатым не тянись ( букв. есть вишни вместе с богатыми рискованно)
-
7 ur
I ubøjeligt substantiv1. se eks.!I ur och skur; Vad som än händer
II adverbiumI al slags vejr; Hvad end der sker
1. ud af, væk fra m.m.2. sammen med verber som betyder at fjerne/tømme nogetIII substantivHäva ur sig, slunga ur sig, slänga ur sig
1. ur (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)fickur; golvur; sandur; tornur
IV præpositionlommeur; bornholmerur; timeglas; tårnur
1. ud, ud af, ud fra m.m.Ta ett glas, drick inte direkt ur flaskan!
Tag et glas, drik ikke direkte af flasken!
-
8 ur
I ubøjeligt substantiv1. se eks.!Særlige udtryk:I ur och skur; Vad som än händer
I al slags vejr; Hvad end der skerII adverbium1. ud af, væk fra m.m.2. sammen med verber som betyder at fjerne/tømme nogetIII substantivHäva ur sig, slunga ur sig, slänga ur sig
1. ur (hjælpemiddel, redskab, værktøj, maskine m.m.)Sammensatte udtryk:fickur; golvur; sandur; tornur
lommeur; bornholmerur; timeglas; tårnurIV præposition1. ud, ud af, ud fra m.m.Ta ett glas, drick inte direkt ur flaskan!
Tag et glas, drik ikke direkte af flasken! -
9 glæde
sg - glǽden, pl - glǽderра́дость ж, весе́лье сmed glǽde — с ра́достью, с удово́льствием
* * *amusement, cheerfulness, cheeriness, comfort, delight, enjoyment, exhilaration, gladness, happiness, hopefulness, joy, joyfulness, please, pleasure, rejoicing, sunshine* * *I. (en -r) joy ( fx joys and sorrows; he is a great joy to his parents; she wept for joy);( fornøjelse) pleasure ( fx with pleasure! it gives me great pleasure to welcome Mr Jones),( stærkere) delight;[ bordets glæder] the pleasures of the table;[ de små glæder] the little pleasures;[ gør mig den glæde at spise til middag med mig] do me the pleasure of dining with me;[ for at gøre ham en glæde] to please him;[ det er mig en glæde at hjælpe dig] I am happy to help you,F I have great pleasure in helping you;[ med præp:](dvs fornøjelse) he got a lot of pleasure (, T: fun) out of it,F it was a source of great pleasure to him;(dvs nytte) it proved very useful to him;[ han har glæde af sin søn] his son is a comfort (, stærkere: joy) to him;[ ude af sig selv af glæde] beside oneself with joy;[ med glæde] with pleasure, gladly;[ glæde over (el. ved)] joy at;[ til stor glæde for] to the (great) delight of.II. vb please ( fx he did it to please me),( stærkere) delight;( gøre glad) make happy;[ det glæder mig at] I am glad (el. pleased, happy) to;( stærkere) I am delighted to;[ glæde sig] be glad, be happy,F rejoice;[ glæde sig til] look forward to ( fx to coming; to the party);[ glæde sig ved (el. over)] be pleased with ( fx his visit), enjoy ( fxthe music),( stærkere) be delighted at ( fx the result);[ han kan glæde sig ved] he enjoys ( fx good health). -
10 смаковать
viipf.t. 3 b1 spise ell. drikke med stor nydelse, appetit2 fryde sig over. -
11 mage
substantiv1. mave, mavesæk (anatomi m.m.)Ha hård (trög), lös, nervös mage
Have hård (træg), løs, nervøs mave
Therese har jämt ont i magen (har magbesvär, magknip, magont)
T. har næsten altid mavepine
2. bug, nederste del af kroppens forside (anatomi m.m.)N. elsker at ligge på maven og læse
kulmage; putmage; ölmage
kuglemave; strutmave; ølmave
Have et barn i maven, vente sig
Ha en klump i magen (halsen), känna sig betryckt
-
12 mage
substantiv1. mave, mavesæk (anatomi m.m.)Ha hård (trög), lös, nervös mage
Have hård (træg), løs, nervøs maveTherese har jämt ont i magen (har magbesvär, magknip, magont)
T. har næsten altid mavepine2. bug, nederste del af kroppens forside (anatomi m.m.)N. elsker at ligge på maven og læseSammensatte udtryk:kulmage; putmage; ölmage
kuglemave; strutmave; ølmaveSærlige udtryk:Have et barn i maven, vente sigHa en klump i magen (halsen), känna sig betryckt
-
13 mess
mes 1. noun(a state of disorder or confusion; an untidy, dirty or unpleasant sight or muddle: This room is in a terrible mess!; She looked a mess; The spilt food made a mess on the carpet.) rot, uorden, virvar2. verb((with with) to meddle, or to have something to do with: She's always messing with the television set.) fikle med, forkludre- messy- messily
- messiness
- mess-up
- make a mess of
- mess about/around
- mess upmesse--------rot--------uordenIsubst. \/mes\/1) røre, rot, uorden, virvar• this is a fine mess!2) kinkig situasjon, klemme, knipe3) griseri, søl, lort, søppel4) kaos, haug, rotete ansamling5) ( hverdagslig) mislykket person, håpløs person6) ( hverdagslig) mentalt forvirret person7) (nedsettende, om mat) grøt, smørje, skvip8) ( gruppe som spiser sammen) spiselag, bord, bakk (sjøfart)9) forklaring: maten ved et spiselag10) messe, spisesal, spiserom11) ( gammeldags) matrett, porsjon (særlig suppe eller stuing)dine at mess spise i messa, skaffe (gammeldags)get into a mess havne i en kinkig situasjon, havne i (en) knipe, rote det til for seg (selv)be in a mess være i uorden, være i en salig røre• what a mess the room is in!for et rotete rom!\/for en tilstand dette rommet er i!( om person) være i en kinkig situasjon, være i (en) knipe, sitte fint i det• we are in a fine mess!look a mess se forferdelig utmake a mess lage rot, lage uorden, rote til grise, søle gjøre i buksa, gjøre fra segmake a mess of something rote til noe, forkludre noe spolere noe, ødelegge noe grise til noe, søle til noese ➢ birthrightwhat a mess! for et rot!IIverb \/mes\/1) grise, søle2) rote, forkludre, klusse3) ødelegge, spolere, kullkaste4) spise i messa (militærvesen), skaffe (sjøfart)5) (militærvesen, sjøfart) bespise, beverte6) ( om avføring) gjøre fra seg, gjøre sitt fornødne, gjøre, grise tilmess about\/around rote rundt fomle, tukle kaste bort tiden, drive dank sysle, stelle, pusle (amer.) være utromess about\/around with (amer.) stå i med, være utro med skape uorden i, rote medmess somebody about\/around gjøre det vanskelig for noen, stelle i stand problemer for noenmess up grise til, søle til kullkaste, spolere, ødelegge rote til, forkludre(amer.) mislykkes, rote det tilmess with blande seg borti, legge seg opp i bråke med, legge seg ut med stå i med, være utro med rote med, klusse med (militærvesen, sjøfart) spise sammen med -
14 eat
i:t 1. past tense - ate; verb(to (chew and) swallow; to take food: They are forbidden to eat meat; They ate up all the cakes; We must eat to live.) spise, fortære, ete- eatable2. noun((in plural) food: Cover all eatables to keep mice away.) matvarer- eat into- eat one's wordsete--------fortære1) spise, ete, fortære2) ( overført) fortære, tære på• what's eating you?hva er det med deg? \/ hva er det som plager deg? \/ hva er det som feiler deg?3) etse, tære4) ( hverdagslig) smakedette smaker utmerket, dette er utmerket mat5) (om fellatio, vulgært) suge, sokkeeat a person out of house and home spise noen ut av huseteat away tære (eller etse) borteaten up with fortært av, fylt aveat in spise hjemmeeat into something ete seg inn i noe, gjøre innhugg i noe, tære på noeeat one's hat spise hatten sinhvis hun kommer i morgen, skal jeg spise hatten mineat one's heart out lengte (fortvilet) ettereat one's words ta i seg ordene sine, ta ordene sine tilbakeeat out spise ute (på restaurant)have somebody eating out of one's hand ha fullstendig overtak på noen, ha noen i sin hule håndeat something up (amer., hverdagslig, overført) sluke noe (rått)• can you believe it? The teacher ate up all that stuff about how I'd lost all my books in a firedu vil ikke tro det! Læreren slukte rått alt det der om at jeg hadde mistet bøkene mine i en branneat up spise opp, fortære, slukeeat your heart out! der fikk du som fortjent! -
15 finish
'finiʃ 1. verb1) (to bring or come to an end: She's finished her work; The music finished.) bli ferdig med, fullføre, (av)slutte2) (to use, eat, drink etc the last of: Have you finished your tea?) bruke opp, spise opp, drikke ut2. noun1) (the last touch (of paint, polish etc) that makes the work perfect: The wood has a beautiful finish.) overflatebehandling, siste finpuss2) (the last part (of a race etc): It was a close finish.) innspurt•- finished- finish off
- finish upavslutte--------ende--------oppløp--------slutteIsubst. \/ˈfɪnɪʃ\/1) slutt, avslutning, mål2) ( sport) sluttspurt, finish, oppløp, sluttspill3) ( teknikk) overflatebehandling, finish, siste avpussing, finpuss (også overført), polering, appretur (av tekstil e.l.)4) utsmykking, dekorering, innredning, snekkerarbeid (i bygning), garnering (til klesplagg)5) avsluttende utdannelse6) fullkommenhet, perfeksjon7) ynde, rafinnement, eleganse, glansbe in at the finish være med til slutten (sport, også overført) være med i innspurtenbring to a finish avslutte, gjøre ferdigcarry something to a finish gjennomføre noe, bringe noe vel i havnfight to a finish kjempe til siste åndedraga fight to the finish en kamp på liv og dødIIverb \/ˈfɪnɪʃ\/1) slutte, avslutte, fullføre, fullbyrde, legge siste hånd på, gjøre ferdig, få ferdig, bli ferdig med• have you finished reading now?2) konsumere, spise opp, drikke opp3) ( teknikk) overflatebehandle, pusse, polere, glatte (papir), etterbehandle, appretere (tekstil), finpusse4) ( hverdagslig) gjøre av med5) slutte, opphøre, bli ferdig6) ( sport) fullføre konkurransen, fullføre løpet, komme i målfinish first vinnefinish off fullføre, gjøre ferdig konsumere, bruke resten av drepe, ødelegge gjøre noen målløsfinish up ( spesielt britisk) konsumere, bruke opp fullstendig komme frem, ende oppfinish with ikke ha noe å gjøre med, være ferdig med -
16 breakfast
'brekfəst 1. noun(the first meal of the day: What time do you serve breakfast?; I have coffee and toast at breakfast; I never eat breakfast.) frokost2. verb(to have breakfast: They breakfasted on the train.) spise frokostIfrokost, morgenmåltidhave\/eat someone for breakfast ( hverdagslig) lett hamle opp med noen, overvinne noen med letthet• I could have him for breakfast!IIverb \/ˈbrekfəst\/1) spise frokost2) servere frokost, by på frokostbreakfast on spise til frokost -
17 dine
(to have dinner: We shall dine at half-past eight.) spise middag- diner- dining-room
- dining table
- dine on
- dine outverb \/daɪn\/1) spise middag2) be på middag, lage middag til3) (kunne) romme, ha plass tilbe dined and wined bli servert et herremåltiddine on\/upon få\/ha til middagdine out spise middag ute\/borte, være bedt ut\/bortdine out on underholde med -
18 scarf
plurals - scarves; noun(a long strip of material to wear round one's neck.) skjerfhalstørkle--------skjerf--------slipsI1) skjerf, halstørkle, slips, tørkle, sjal2) (amer.) løper, bordskåner3) ( på doktorkappe e.l.) silkebånd4) ( i hvalspekk) lengdesnittIIblad, lask, skarvIIIverb \/skɑːf\/1) dekke med tørkle, dekke med sjal, kaste (klesplagg) løst2) ( i hvalspekk) gjøre lange lengdesnittIVverb \/skɑːf\/laske, skarve, føye sammenVverb \/skɑːf\/1) (amer., hverdagslig) spise (opp), ete, ha i seg• did you scarf the whole pie?2) (slang, gi munnsex) sugescarf something down sluke noe, spise noe rasktscarf out spise for mye -
19 spoon
spu:n 1. noun1) (an instrument shaped like a shallow bowl with a handle for lifting food (especially soup or pudding) to the mouth, or for stirring tea, coffee etc: a teaspoon/soup-spoon.) skje2) (a spoonful.) skje2. verb(to lift or scoop up with a spoon: She spooned food into the baby's mouth.) spise/mate med skje- spoonful- spoon-feedskjeIsubst. \/spuːn\/1) skje2) (spes. om sukker) skjefull3) noe som er skjeformet4) ( fiske) skjesluk5) ( golf) spoon6) ( padling e.l.) årebladspoons ( rytmeinstrument) skjeerIIverb \/spuːn\/1) øse med skje, spise med skje2) hule ut, gjøre skjeformet3) ( sport) slå (en ball) svakt og løftende4) fiske med skjesluk5) ( hverdagslig) sverme, kurtiserespoon out øse opp (med skje), servere -
20 clean
kli:n 1. adjective1) (free from dirt, smoke etc: a clean window; a clean dress.) rein2) (neat and tidy in one's habits: Cats are very clean animals.) reinslig3) (unused: a clean sheet of paper.) blank4) (free from evil or indecency: a clean life; keep your language clean!) plettfri5) (neat and even: a clean cut.) rein, velformet, strømlinjet2. adverb(completely: He got clean away.) helt, fullstendig3. verb(to (cause to) become free from dirt etc: Will you clean the windows?) gjøre rein (vaske, pusse, feie osv.)(clean in personal habits.)
reinslig- cleaner- cleanly- clean up
- a clean bill of health
- a clean slate
- come clean
- make a clean sweepblank--------pusse--------renIsubst. \/kliːn\/( hverdagslig) rengjøring, ryddingIIverb \/kliːn\/1) gjøre ren(t), gjøre rent i, vaske, børste, pusse, rense2) (om fisk, fugl e.l.) renske, fjerne bein3) rengjøres, bli ren4) ( om havn) mudre opp5) bruke opp, spise opp, fjerne, tømme6) ( skogbruk) tynne utclean away\/off rense\/pusse vekkclean down tørke\/børste\/vaske grundig av, gjøre skikkelig renclean house vaske hus, ha husvaskrenske oppclean of gjøre ren for, rense forclean out rense (tilstoppet rør e.l.), tømme (skuffer, skap e.l.), rydde i, renske ut (om personer)( hverdagslig) loppe for penger, flåclean someone's clock (amer., hverdagslig) gi noen bank, rundjule noen slå noen ned i støvlene, overgå noenclean up rense opp, rydde unna, pynte opp, gjøre rent (i)rydde, gjøre rent (etter seg)(om skadedyr, uønskede personer) fjerne, utrydde pynte seg, kle seg om tømme, spise oppkomme til slutten, avslutte( hverdagslig) håve inn, tjene( sport) beseire overlegentclean up one's act ( hverdaglig) skjerpe seg, oppføre seg bedre (spesielt i forhold til alkohol, stoff og kriminalitet)IIIadj. \/kliːn\/1) ren, velstelt, renslig2) plettfri, anstendig3) miljøvennlig, godkjent4) ( om bombe) ikke radioaktiv5) (religion, om mat som kan spises) ren6) renvasket, fri for mistanke7) ren, tom, ubelemret, klar, ubeskrevet, renskrevet8) slett, glatt, jevn9) ren, regelmessig, velformet, fin, strømlinjeformet10) dyktig, hendig, påpasselig, godt utført, flott11) ( hverdagslig) ren, nykter, stoffri• he frisked her clumsily and yelled: she's clean, man!han kroppsvisiterte henne klosset og ropte: hun er ren!13) (amer., slang) dreven, utlært, nesten profesjonell14) (amer., slang) blakk, pengelens15) fullstendig, total16) (om husdyr, beiteland) frisk, sykdomsfri17) fair, uten skitne knep(as) clean as a whistle svært ren, krystallklar ( hverdagslig) ren, uten fellende bevisclean profit ren fortjenesteclean record rent rulleblad, plettfri fortid, plettfri vandelclean timber kvistfritt tømmerclean water ( sjøfart) rent farvann (fritt for grunner e.l.)come clean lette sitt hjerte, tilståcome clean! ( hverdagslig) tilstå!, ut med språket!come out clean (with someone) (about something) gjøre opp (noe) (med noen), ordne opp i (noe) (med noen)have clean hands ( overført) ha rene hender, være hederligkeep one's nose clean ( hverdagslig) holde seg på trygg grunn, holde seg unna trøbbelkeep the party clean ( hverdagslig) holde det hele på et anstendig nivå, opptre dannetmake a clean breast of something tilstå, legge kortene på bordetmake a clean sweep gjøre rent bordshow a clean pair of heels ta beina på nakkenIVadv. \/kliːn\/helt og holdent, fullstendig, klin (hverdagslig), totalt, rentclean contrary to stikk i strid med, tvert imotclean gone totalt forsvunnet, helt borte
См. также в других словарях:
Wolf — 1. Alten Wolf reiten Krähen. – Eiselein, 647. 2. Alten Wolf verspotten die Hunde. – Schlechta, 362. 3. Als der Wolf predigte, hatte er Gänse zu Zuhörern. 4. Als der Wolff in der Grube lag, wollt er ein heiliger Mönch werden. – Mathesy, 108a. 5.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Spækhugger — Spækhuggerne hører til tandhvalerne. De bliver også kaldt havets ulve . For de jager i flok og spiser hvad de kan fange. Faktisk er netop spækhuggeren et af de farligste rovdyr du kan møde i havet. I bugten ud for Paihia i New Zealand kan man… … Danske encyklopædi
Strandskade — Strandskaden er en vadefugl. De fleste danske strandskader tilbringer vinteren ved kysterne i Holland, Belgien eller Nordfrankrig for at få føde. I februar forlader de vinteropholdsstederne for at vende tilbage til Danmark. Strandskaden er sort… … Danske encyklopædi
literature — /lit euhr euh cheuhr, choor , li treuh /, n. 1. writings in which expression and form, in connection with ideas of permanent and universal interest, are characteristic or essential features, as poetry, novels, history, biography, and essays. 2.… … Universalium
Liebe — 1. Ade, Lieb , ich kann nicht weine, verlier ich dich, ich weiss noch eine. Auch in der Form: Adieu Lieb, ich kan nit weinen, wilt du nit, ich weiss schon einen. (Chaos, 60.) »Wenn dir dein Liebchen untreu war, musst du dich nur nicht gleich… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Liste falscher Freunde — Die Liste falscher Freunde listet eine Auswahl häufiger falscher Freunde (Übersetzungsfallen bzw. Verständnisprobleme) zwischen Deutsch und anderen Sprachen, dem in der Bundesrepublik Deutschland und in anderen Staaten gesprochenen Deutsch sowie… … Deutsch Wikipedia
Nanduer — (Rheidae) kaldes en på Sydamerikas stepper levende familie af strudsefulge. I det ydre mindende noget om den afrikanske struds, men betydelig mindre. Nanduer når i oprejst stilling en højde af over 11/2 meter, har et ovenfra nedad fladtryk næb,… … Danske encyklopædi
Esskultur im Mittelalter — Bankett am Hof des französischen Königs Karl V. (Zentrum) im Jahre 1378 in Paris. Zu Gast sind Kaiser Karl IV. und sein Sohn Wenzel. Jeder Teilnehmer des Banketts hat zwei Messer, einen Salzbehälter, Serviette, Brot … Deutsch Wikipedia
Risalamande — (Ris à l amande) er en risdessert. I de fleste danske hjem er dette den traditionelle dessert juleaften. Desserten består af grødris, mælk, sukker, vanille, flødeskum, mandler og evt. lidt salt. De første fire ingredienser samt evt. salt koges… … Danske encyklopædi
Arme (der) — 1. Allein der Arme thut unrecht und hat das Kalb ins Auge geschlagen. 2. An des Armen Barte lernt der Junge scheren. – Körte, 264. 3. An der Armen Truh wischt jedermann die Schuh. Holl.: Aan den arme will ieder zijne schoenen afwisschen.… … Deutsches Sprichwörter-Lexikon
Pepperoni — Die Liste falscher Freunde listet eine Auswahl häufiger falscher Freunde (Übersetzungsfallen bzw. Verständnisprobleme) zwischen Deutsch und anderen Sprachen, dem in der Bundesrepublik Deutschland und in anderen Staaten gesprochenen Deutsch sowie… … Deutsch Wikipedia
